<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


HC filmer (oppe til højre), mens Lasse tømmer trailer.

Lige et par ord om køretøjet: Vi skriver jo 1988, men selv på det tidspunkt er vores Vauxhall Viva HB højst altmodisch, ja næsten klenodisk. Bilen her er dog næsten ny, idet den - efter at ha' kørt knap 10.000 km for en kørerlærer - har stået i garage i ca. 12 år grundet kørerlærerens sygdom.

Modellen (med 1159 ccm motor og 48 HK) blev produceret i perioden 1966-1970 og blev med sin såkaldte "Coke Bottle Styling" af samtiden anset for at være ret fiks. Specielt fronten med dens "sterling-grin" imponerede. Undervognens mål var overtaget fra forgængeren (en søstermodel til Opel Kadett), hvilket tydeligt kunne ses bagfra, hvor sporvidden var snæver som en sild mellem øjnene. Og af samme årsag skulle man laaangt ind under vognen for at anlægge snekæderne.

For at kompensere for den begrænsede motorydelse havde man gjort gearingen meget lav, hvilket resulterede i et lydbillede, som kørte man det dobbelte af den faktiske hastighed.